Medarbejdere

Find lærere, pedeller og ledelse her på siden.
Vi har også bedt medarbejderne om at fortælle, hvad der driver dem som efterskolemenneske. Du kan kontakte dem pr mail via linket.

Mød medarbejderne 

Find lærere, pedeller og ledelse her på siden.
Vi har også bedt medarbejderne om at fortælle, hvad der driver dem som efterskolemenneske. Du kan kontakte dem pr mail via linket.

Da jeg gik på efterskole og skulle skrive en opgave om mit drømmejob, valgte jeg jobbet som efterskolelærer. 10 år senere endte jeg lidt tilfældigt på Flakkebjerg Efterskole som lærerpraktikant. Efter 6 ugers endt praktik var jeg solgt. Jeg ville arbejde på Flakkebjerg. Her er der nemlig tid til at se den enkelte elev i det store fællesskab. Samtidig er der plads til at tænke og drømme stort. Jeg trives med at være på en arbejdsplads, hvor vi som medarbejdere bliver taget med på råd og har stor mulighed for at være med til at præge skolen i en bestemt retning, så vi kan skabe de bedste forhold for at drive efterskole.

Anders Dall
Lærer på Media

Jeg er lærer på Flakkebjerg efterskole, fordi jeg elsker alsidigheden. Jeg elsker den alsidige relation med eleverne, der går på både undervisning, samvær, familierelation, rengøring og seje adventureture. Min vej hertil var ikke lagt fra start, men som fysioterapeut og friluftsvejleder oplever jeg at være endt et sted, hvor jeg hører til. For mig er det fantastisk at fordybe mig i gensidigt givende relationer år efter år.

Anja Duborg Back Jørgensen
Lærer på Adventuresport

I en årrække rejste jeg rundt i verden for at se på kunst, møde mennesker og opleve andre kulturer. Jeg kan derfra se vigtigheden i, at vi opdrager vores unge til at blive globale medborgere. Jeg er uddannet billedkunstner på Det Fynske Kunstakademi og arbejder nu på Flakkebjerg Efterskole, fordi jeg gerne vil støtte unge mennesker i at føle sig set i deres kreativitet og udtryk. Og fordi jeg oplever, at der på Art er et vidunderligt rum for at de unge kan få den erfaring. Min egne værker kan ses på www.charl

Charlotte Clausen
Lærer på Art

Jeg arbejder i køkken og gartneri på Flakkebjerg Efterskole, fordi jeg er vild med at lave mad og stolt af vores gartneri. Jeg er vild med Flakkebjerg Efterskole fordi madproduktionen kommer til at hænge sammen med samfundsproblematikker. Maden bliver lavet sammen med eleverne, som er supersjove, fantastiske og til tider temmelig udfordrende at arbejde sammen med. Jeg arbejder for en grøn og bæredygtig klode som kan holde til fremtidens generationer. Det hele foregår i et dejligt kollegialt fællesskab, hvor god pædagogik og udvikling nærmer sig det at være en selvfølge.

Eva Skov
Køkkenlærer

Livets flod har ført mig mange mærkelige steder hen, men hvor er jeg glad for, jeg greb chancen og sprang i land på Flakkebjerg Efterskole! Stedet i sig selv er som en ung: Fordomsfri, fanden-i-voldsk, provokerende til tider, energisk, livsbekræftende, videbegærlig og foranderlig. Med uddannelser som håndværker og realkreditrådgiver og en stilling som sekretær er jeg jo nok skolens mest firkantede medarbejder. Mit job er at skabe struktur i Flakkebjergs dynamiske liv, presse på for deadlines, holde styr på elevoptaget, på eksamen osv. Men som menneske holder jeg meget af al det kaos og rod, det kan skabe i øjeblikket, når hverdagen er foranderlig og hvert år på demokratisk vis skabes af netop den årgang, der går der.

Hanne Madsen
Forretningsfører

På Flakkebjerg Efterskole er jeg en del af køkken-gartner teamet.
Jeg er oprindeligt uddannet landmand, men har senere arbejdet mest med grønsager og blomster i mange forskellige sammenhænge. Var bl.andet med til sørge for, at Danmark nemt fik adgang til økologiske frø og var en del af det oprindelige team omkring årstiderne. com På Flakke vil jeg gerne give min begejstring for planter videre til jer, der beslutter sig for at gå her på skolen.

 

I Heiners driver er der højt til loftet og som regel altid noget grønt at spise.

Heiner Aldinger
Gartneri og køkken

Jeg er pedel på Flakkebjerg, fordi jeg gerne vil være et sted med unge mennesker, og med gode kollegaer. Jeg kan godt lide alsidigheden i hverdagen, og at det er en skole som ikke står stille. Her er rig mulighed for at tilrettelægge min arbejdsdag selv, og jeg synes det er en stor tilfredsstillelse, at være med til at få dagligdagen for så mange mennesker til at fungere.

Henrik Bruun
Pedel

Jeg arbejder på Flakke, fordi jeg først og fremmest er vild med målgruppen; vores fremtid! Jeg er vild med den nysgerrighed og de mange perspektiver, de unge mennesker kommer med, men som de også udvikler undervejs. Jeg er vild med det gensidige læringsperspektiv elev-lærer imellem. Jeg er glad for at være med, til at følge dem i deres efterskoleår og opleve, hvordan de blomstrer og både kommer sig selv og andre nærmere. Og så værdsætter jeg, hvordan vi som lærere kan undervise i både vores fag, men også undervise i de interesseområder, vi hver især har. For mig betyder det, at jeg har mulighed for at undervise i seksuel dannelse, køn og identitet og alt indenfor det humanistiske felt; FN’s verdensmål, litteratur, aktivt medborgerskab, historie og alt ind imellem. For mig er Flakke et sted, hvor nogen vil noget med verden.

Ida Johanne de Renouard
Lærer på Explorer

Som tysker, der aldrig havde chancen for at gå på en efterskole (for dem findes ikke der), er det fantastisk at se, hvor meget der sker i unge menneskers liv på et år, når de er et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor vi giver plads til at udfolde sig selv. At være sammen med elever, støtte dem i og samtidig udfordre deres idéer og visioner, og at have mulighed for, at gøre deres efterskoleår til noget helt specielt, er en af de mest givende ting i mit arbejdsliv på Flakke.
I mine fag tysk og matematik prøver jeg at vise dem, at tysk er mere end bare grammatik og lange sætninger, og at matematik kan mere end regnestykker og formler.

Jana Peter
Faglærer

Jeg er på Flakkebjerg Efterskole, fordi der er et meget stort sammenfald mellem mine personlige værdier og de værdier skolen står på. Jeg har en stærk drøm om en mere retfærdig, bæredygtig og kreativ verden, hvor mennesker føler sig forbundet med hinanden og Moder Jord. Denne drøms realisering, kan jeg hver dag bidrage til i mit virke. Jeg er omgivet af unge og voksne, som alle har et kæmpe potentiale og at opleve den kreative udfoldelse af dette potentiale og den levende vekselvirkning mellem mennesker er det, der får mig ud af sengen om morgenen. Min opgave er, at skabe tydelige og dog rummelige rammer og retning for den mangfoldighed og kærlighed til livet, som kendetegner Flakkebjerg Efterskole.

Jan Coermann
Forstander

10 år efter at selv at have afsluttet mit ophold på Flakkebjerg Efterskole, lykkedes det mig at lande en stilling selv samme sted! Jeg synes at efterskole skal danne mennesker der kan tage en aktiv rolle i samfundet og i eget liv, og her på Flakkebjerg finder jeg ligesindede kollegaer. Jeg er uddannet fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, og mit dannelsessyn er meget præget af det Grundtvig-Koldske.
Jeg er sciencelærer på Flakkebjerg fordi jeg tror på at ungdommen er fremtiden og jeg ønsker at give dem de bedste redskaber til at skabe den fremtid. Jeg er også på Flakkebjerg fordi det er et hyggeligt sted med nogle dejlige mennesker. På Flakkebjerg følges fremsyn og hyggeligt samvær ad, og det er vigtigt for mig.

Jeppe Ravn Augustsen
Lærer på Science

Drivkraften bag mit virke som lærer på Art-linjen er min store kærlighed til billedkunst. Billeder fylder mere og mere i vores hverdag. I vores dagligdag bliver vi nærmest bombarderet med billeder og synsindtryk. Vi skal forholde os til levende billeder, reklamer, hjemmesider, sociale medier osv. På trods af dette er billedkunst, efter min mening, håbløst underprioriteret i skolen i Danmark. Som lærer på Artlinjen på Flakkebjerg Efterskole, kan jeg være med til at styrke unge menneskers forståelse for billeder og billedkunst. Jeg er selv udøvende kunstner, jeg laver især Street Art. Jeg nyder at opleve den gejst, kreativitet og iderigdom som eleverne kommer med.

Jonas Molbæk
Lærer på Art

What can I say, I LOVE Flakkebjerg Efterskole. For me growing up as an American I could only dream of such an amazing school. FE has been my second home for many years now, as I share the school’s values and lifestyle. The range of my experiences (and in turn the students) is incredible: skateboarding, politics, environmentalism, citizenship, democracy, English, nutrition and many more, FE is a one of a kind place, my kind of place, a place that has real world impact. I especially relish in my role as a Global line teacher. I am always so proud and sure of my students, as I know we are sending them out with the right tools to navigate through this ever changing world with confidence.

Joshua Young
Lærer på Global

Jeg er lærer på Flakkebjerg Efterskole fordi, der er højt til loftet, en virkelig god relation medarbejdere og elever imellem, og fordi Flakkebjerg giver mig en unik mulighed for at kombinere min store passion for teater, dans og kroppens udtryksmuligheder med danskfaget i min linjeundervisning. Skolens vægtning af bl.a. fællesskabet og kreativiteten, gør Flakkebjerg til noget særligt for mig. I og med at skolen lader bl.a. performance, kunst og kultur være skabende mødesteder for de unge, mener jeg, at de får større mulighed for at opbygge mod til udvikling af den enkeltes evne til at udtrykke sig skabende og undersøgende i et forpligtende fællesskab i trygge og kreative rammer.

Katrine Lyø Rahbæk
Lærer på Performance

Jeg på Flakkebjerg fordi det er et stort privilegie at få lov til at være med at skabe “det bedste år i mit liv” hver dag. Jeg føler samtidigt at jeg er med til udvikle skolen og samtidigt er skolen med til at udvikle mig. Endvidere oplever jeg at der bliver lyttet til og reflekteret over de ting jeg brænder for. Som viceforstander er jeg optaget af at skabe hverdag hvor alle føler sig velkommen.

Lennart Lykke Nielsen
Viceforstander

Jeg er køkkenlærer og har alle mine timer i køkkenet. Mad og madlavning og i det hele taget alt hvad der hører til det område samt videreformidling til unge mennesker og børn har altid ligget mit hjerte nær. På Flakkebjerg har jeg virkelig mulighed for at leve det ud og da Flakkebjerg er en skole i konstant udvikling, så bliver det aldrig kedeligt eller rutinepræget. På Flakkebjerg Efterskole er der altid plads til kreativitet og nye idéer samt at leve dem ud sammen, elever og lærere. De gode snakke og samværet med mine elever er virkelig det der giver mig energi og glæde i mit arbejdsliv. Derudover er det altid det menneskelige hensyn og det at møde eleverne lige præcis der, hvor de har brug for at blive mødt, der går forud for alt på Flakkebjerg Efterskole. Derfor er det lige netop her jeg har valgt at være.

Line Nordenskjold
Køkkenlærer

Jeg er på Flakkebjerg fordi jeg gerne vil begejstre og udfordre elevernes maver med skøn, sund, velsmagende og bæredygtig mad. Jeg er på Flakkebjerg fordi jeg gerne vil hjælpe eleverne med at træffe et fremtidig uddannelsesvalg de har det godt med. Jeg er på Flakkebjerg fordi jeg har nogle dejlige kollegaer som jeg er glad for at arbejde sammen med. Jeg er på Flakkebjerg fordi ungdomslivets spændingsfelter giver daglige oplevelser og udfordringer.

Margrethe Friislund
Vejleder og køkkenlærer

Som mange andre efterskolelærere, har jeg selv været efterskoleelev, og jeg tog læreruddannelsen for at kunne være med til at give nogle elever en lignende fed oplevelse. At det lige blev Flakkebjerg er en længere historie, og jeg er glad for at være havnet her, fordi her er en god energi blandt medarbejderne, og stor mulighed for at have indflydelse på eget arbejde og egne arbejdsopgaver.

Mette Munch Nielsen
Lærer på Explorer

Jeg er på Flakkebjerg Efterskole, fordi det er et sted, hvor elever og lærere bliver opfordret til at være kritiske og skabe de forandringer i verden, vi drømmer om. Det får mig til at føle, jeg hører til. Flakke er et sted med visionære ambitioner og stærke bevægelser og samtidigt et åndehul, hvor hverdagens relationer er fyldt med kærlighed og kreativitet og får ro og næring gennem trygge, afbalancerende rytmer. Som linjelærer på Global er jeg så heldig at kunne kombinere min interesse for samfundsmæssige udfordringer som klimakrise, ulighed, diskrimination og privilegier med min passion for social, økologisk og personlig bæredygtighed, sprog, kulturmøder og filosofi. At udforske alt dette med engagerede og dygtige elever, der brænder for en bæredygtig og solidarisk verden og at se dem vokse i en kærlig og ansvarlig retning, i fællesskab med ligesindede kolleger fylder mit liv med glæde og mening hver eneste dag.

Mia Louise Knudsen
Lærer på Global

Jeg er lærer på Flakkebjerg Efterskole, fordi jeg her kan få lov til at folde vingerne ud, og være den sciencelærer jeg gerne vil, til glæde og gavn for eleverne. Jeg er lærer på Flakkebjerg Efterskole, fordi der er højt til loftet, og grobund for at tænke skævt og ud af boksen. Jeg er lærer på Flakkebjerg Efterskole, fordi vi lever i et dynamisk samfund, hvor vi skal styrke elevernes kompetencer, for at kunne ruste dem til, at blive fremtidige borgere i et samfund med bl.a. naturvidenskaberne som løftestang. Jeg har en grundlæggende holdning om, at vi alle skal gøre det, vi er bedst til, og det gør jeg bedst på Flakkebjerg Efterskole.

Michael Fynsk
Lærer på Science

Tekst følger

Naja Birk Berger
Lærer på Media

Jeg er lærer på Flakkebjerg Efterskole fordi jeg trives med vandrestøvlerne solidt plantet i drivhusets muld, højt til himlen og tæt til relationerne. Her er plads til at være og kunne udfolde sig som elev (og lærer). Med en sportslig og sundhedsprofessionel baggrund er Adventuresport det perfekte rum for mig til at kombinere naturfaglig og kropslig fordybelse med sport og sjov! Mit mål for hver årgang at kunne bringe kulør, kano og klatreture til hverdagen. Here we go!

Nanna Dalhoff
Lærer på Adventuresport

Tekst følger

Ole Bjørn Kristiansen
Pedelmedhjæler

Jeg har selv gået på efterskole og det var det fedeste. Så jeg er på Flakkebjerg Efterskole fordi jeg gerne vil være med til at skabe et fantastisk efterskole år for alle de mange unge mennesker der går her. Jeg sidder på kontoret klar til at hjælpe forældre i telefonen, elever der har brug for hjælp til alt lige fra en tid hos læge, et print, eller hvor mange vaskepoletter de skal bruge til så og så meget tøj😊
Der er højt til loftet, plads til udvikling og den enkelte person og ikke mindst en fed stemning.

Pernille Thullesen
Skolesekretær

Jeg er på Flakkebjerg fordi jeg brænder for oplysningsprojektet. Jeg er uddannet fotojournalist og nyder at give mine elever muligheden for at arbejde konkret, praktisk og kunstnerisk, på måder de aldrig har prøvet før i deres uddannelse. Det fylder mig med energi at indgå tætte relationer med mine elever og det fylder mig med stolthed at se dem vokse og gro. Også på de dage hvor de synes det hele er svært. Jeg sætter en ære i at give mine elever følelsen af at deres projekter har en plads i den virkelige verden.

Jeg er deltidsansat og de dage jeg ikke arbejder på Flakke har jeg min egen freelance-biks kørende ved siden af, hvor jeg laver fotojournalistik og dokumentarfilm.

Peter Nygaard Christensen
Lærer på Media

Tekst følger

Peter Wiese
Lærer og pedel

Tekst på vej!

Sanne Rønholt
Lærer på Explorer og vejleder

Being a performance teacher at Flakkebjerg Efterskole allows me to do what I love to do – that is performance making, dance, literature and discussing relevant life/world issues. Also teaching yoga, massage and mindfulness – and through all this also meeting and collaborating with all sorts of young people. The tricky part can be finding time for it all and staying mindful myself! Finding how to share my passion for these things with them, and covering a bit of English grammar at the same time.

Sasha Vogel
Lærer på Performance

Flakkebjerg Efterskole har rigtig højt til loftet, og det er en af grundene til, at jeg er her på stedet. Jeg nyder at følge mine Flakke-børns udvikling over den relativt korte tid de er hos os, men jeg bliver også drevet af at mærke elevernes begejstring for både linjefag og deres personlige projekter. Jeg nyder, når det går rigtig stærkt og vi sammen krydser målstreger, og jeg holder også rigtig meget af, når vi bare fordyber os i hverdagslivet. Udover min rolle som afdelingsleder har jeg morgensamling og underviser i valgfagene Naturen Kalder og Upcycling. 

Tina Ginnerup Jespersen
Pædagogisk afdelingsleder

Jeg arbejder på Flakkebjerg Efterskole, fordi jeg nyder at undervise eleverne i praktisk madlavning og via det være med til at øge deres nysgerrighed og kendskab til bæredygtig, velsmagende og sund mad. Jeg nyder at være sammen med eleverne og være med til at støtte dem i at udvikle sig socialt og fagligt. Mange gode snakke og sjove stunder med eleverne og kollegaer gør det til en dejlig arbejdsplads. Det er dejligt at få lov til at følge eleverne i mange forskellige situationer på alle tider af døgnet, det giver et nært forhold.

Flakkebjerg Efterskole er en skole i konstant udvikling og derfor er der altid mulighed for at præge og få medindflydelse på mine arbejdsopgaver. Det er et dejligt alsidigt job der giver stor arbejdsglæde.

Trine Vestergaard
Lærer i køkkenet

Tekst følger

Victor Søe Kristensen
Gartneri og køkken

Tekst følger

Vinca Haugum Lee
Lærer i køkkenet