Flakkebjerg Efterskoles bagland og ”ejere” er skolekredsen. Den er sammensat af lidt forskellige grupperinger. Dels er en del lokale borgere engageret i, at der er en efterskole i de flotte bygninger. Det er også i denne gruppe initiativet til Flakkebjerg Efterskole blev taget, da bygningerne havde stået tomme i en årrække efter at Flakkebjerg Ungdomshjem lukkede i 1972. Dels forældre og gamle elever som ønsker at bevare tilknytningen til en skole der betyder noget for dem.
Endelig er der en blandet gruppe af forskellige mennesker der af den eller den anden grund føler sig knyttet til skolen, eksempelvis tidligere medarbejdere, folk med interesse for skoleformen og særligt Flakkebjerg osv.
Skolekredsen afholder i april måned en årlig generalforsamling, som er skolens øverste myndighed. På generalforsamlingen vælges blandt skolekredsens medlemmer en bestyrelse der leder skolen. Der er på Flakkebjerg Efterskole et godt og konstruktivt samarbejde mellem bestyrelse, forstanderen og skolens medarbejdere.Du er meget velkommen i skolekredsen Flakkebjerg Efterskole. For kontingentet på 300,- kr. for de første 3 år og derefter 100,- kr årligt, får du udover mulighed for deltagelse i generalforsamlingen og dermed bestyrelsesarbejdet også tilsendt skolebladet Nyt fra Flakkebjerg en gang årligt. Skolen ser gerne en stor og aktiv skolekreds.
Indmeldelse
Hvis du gerne vil være medlem, så send en kort mail med navn, adresse og telefonnummer til forretningsfører Jan Møldrup på [email protected]