Media

PÅ MEDIA LINJEN SÆTTER VI FOKUS PÅ, HVORDAN KOMMUNIKATION PÅVIRKER OG FORMER VORES OPFATTELSE AF DET, DER SKER OMKRING OS. DU ANALYSERER KOMMUNIKATION OG UDFORMER EGNE PRODUKTER I FORBINDELSE MED DE FORSKELLIGE PROJEKTER.

Indhold på Media linjen

Vi arbejder med kommunikation i flere sammenhænge:
• Politisk orienteret
• Kommerciel orienteret
• Underholdnings orienteret

Her på efterskolen arbejder vi med stort set alle former for medier. Du vil derfor få en teknisk og historisk introduktion til de forskellige medier, der præger vores samfund. I fællesskab pakker vi din journalistiske værktøjskasse, så du bliver i stand til at formidle historier på et højt fagligt niveau – både i ord og billeder – når du er færdig på Flakkebjerg Efterskole.

Da mediebilledet er i konstant udvikling, vil vi, for at bevare aktualiteten, lægge undervisningsplaner ud fra klassens ideer, interesser og naturligvis også de strømninger, der findes i en dynamisk og foranderlig verden.

Videre uddannelse

Vores Medialinje er for dig, der ønsker at uddanne dig inden for kommunikation og medier. Du bliver godt klædt på til videre uddannelse, hvor man arbejder med samfundet, historien og ikke mindst formidling af dette. Et ophold på Flakkebjergs medielinje lægges grundstenene for fremtidige skolelærere, journalister, antropologer, klippere, instruktører, projektledere, kommunikatører, spindoktorer etc.

Kernefag og bifag

Efterskolens Medialinje inkluderer fagene dansk og engelsk, mens de øvrige skolefag læses som bifag, oftest niveauinddelt på tværs af linjerne.

Undervisere

Julie Høj Thomsen
Lærer på Media

Flakkebjerg tilbyder efter min mening nogle gode rammer for at unge kan udforske hvilke værdier, interesser og fællesskaber, der skal være styrende i deres liv, og jeg føler mig meget priviligeret over at tage del i denne rejse. Samtidig brænder jeg for at videregive min viden om og interesse for medier, sprog, kultur og samfund, og det får jeg mulighed for som lærer i Media, Engelsk, Spansk og Frivilligt Iværksætteri. Alt dette kombineret med en varm og imødekommende stemning gør Flakkebjerg til et rigtigt godt sted for mig at være.

Tina Ginnerup Jespersen
Lærer på Media

Flakkebjerg Efterskole har rigtig højt til loftet, og det er en af grundene til, at jeg er lærer her på stedet. Jeg nyder at følge mine Flakke-børns udvikling over den relativt korte tid de er hos os, men jeg bliver også drevet af at mærke elevernes begejstring for både linjefag og deres personlige projekter. Jeg nyder, når det går rigtig stærkt og vi sammen krydser de målstreger, men jeg holder også rigtig meget af, når vi så sætter kursen mod nye kyster. Mine primære undervisningsopgaver er dansk og mediefag. Derudover står jeg for en del af skolens eksterne kommunikation.