flakke logo horisontal
menu

FLAKKEBJERG EFTERSKOLE NOMINERET TIL PRISEN ”DE ØKOLOGISKE KØKKENROSER”

wave

FLAKKEBJERG EFTERSKOLE NOMINERET TIL PRISEN ”DE ØKOLOGISKE KØKKENROSER”

ØKOLOGI HANDLER IKKE KUN OM ØKOLOGISKE RÅVARER. ØKOLOGI HANDLER OGSÅ OM, AT PERSONALET I KØKKENERNE ER FOKUSERET PÅ SÆSON OG TILBEREDNING, OG AT DE ANSATTE UDVISER EN HØJ FAGLIG STOLTHED, DER SMITTER AF PÅ DERES KOLLEGAER, PÅ DERES ARBEJDSPLADS OG PÅ ANDRE KØKKENER.

Kandidaterne til ‘De Økologiske Køkkenroser’ er derfor først og fremmest udvalgt efter, om de har en stærk økologiprofil.Andreas Buchhave Jensen, jurymedlem og ansvarlig for ‘De Økologiske Køkkenroser’ hos Landbrug & Fødevarer, siger: ”Med prisen ønsker organisationerne bag ‘De Økologiske Køkkenroser’ at anprise og anerkende de offentlige køkkener, som gør en ekstra indsats for at øge andelen af økologiske råvarer. På den måde medvirker de til, at de gode eksempler kommer frem i lyset og fungerer som inspiration for andre.”

STÆRK ØKOLOGIPROFIL

Kandidaterne er først og fremmest udvalgt efter, om de har en stærk økologiprofil. For juryen handler det ikke om, hvorvidt køkkenet har et guld, sølv eller bronzemærke i økologi. “I stedet handler det om den proces, køkkenet har været igennem for at få økologien indført i køkkenet. Og ikke mindst den indsats, der ligger bag,” siger Andreas Buchhave Jensen og fortsætter:“De otte nominerede køkkener er alle mestre i at få maden til at passe til de mennesker, der skal spise den. Måltidsoplevelsen er i top; værterne tager ansvar for maden, og de sociale såvel som de fysiske rammer bidrager til den gode måltidsoplevelse.” De nominerede køkkener har også fokus på brug af årstidens råvarer og på balancen mellem grundsmagene og teksturer. Endelig har alle køkkenerne fokus på at kompetenceløfte medarbejderne, så de er fagligt rustede til at håndtere en økologisk produktion.